Christian Damgaard er en ganske præsentabel og velholdt herre i fyrrerne, som tidligere fandt beskæftigelse som boligadvokat i kraft af sin akademiske baggrund som jurist. For ganske nyligt valgte han at søge nye udfordringer og blev ejendomsmægler i stedet. Sammen med to dygtige kolleger driver han i dag en velfungerende filial af en af branchens store, velrenommerede kæder i Nordsjælland. Hans primære funktion er at foretage vurderinger af nye salgsemner, med særligt fokus på de større villaer og øvrige ejendomme i den tungere ende af skalaen. Og herefter naturligvis følge sagerne til dørs hvis der opnås en aftale med sælger. Derudover er han formelt den daglige leder af filialen.
Hans private beretning tager netop udgangspunkt i en af disse nye sager, som landede på hans skrivebord i løbet af sensommeren. Traditionelt var det højsæson for skilsmisseanliggender, og denne var desværre ingen undtagelse. Nogle år tilbage var han selv blevet separeret og skilt, da hans kone mødte en anden under et kursusophold. Han ville ikke kalde sig selv for ekspert på området, men han havde en forståelse for sælgers situation der gjorde ham i stand til at gebærde sig på en hensigtsmæssig måde i forhold til denne.
Rutinen og hans personlige erfaringer til trods, fandt han altid disse omstændigheder en smule prekære. Det stillede særlige krav til hans evner til at udvise pli og kunne bevare en professionel distance. Somme tider var det forholdsvist enkelt, hvis parret var blevet enige om at gå hver til sit og begge var rimeligt afklarede med det hele. Men i de sværere tilfælde mødte han ofte kun den ene part i den kedelige sag, hvor bruddet var sket pludseligt og inden for ganske kort tid inden udbudsrunden hos områdets mæglere. Sågar havde han oplevet situationer hvor han havde været ude og vurdere en bolig hos den ene halvdel af et ægtepar, for nogle uger senere at køre ud til samme bolig og opdage at denne havde ladet sig skille i mellemtiden. Det skete dog heldigvis sjældent, for det var aldrig nogen rar fornemmelse at have med den slags sager at gøre.
Den nye sag var lidt atypisk. Her drejede det sig om en pæn og indflytningsklar villa på 213 kvadratmeter. Det tidligere ægtepar var allerede fraflyttet, hver til sit, med henblik på salg hurtigst muligt. Sjældent valgte man en sådan løsning, for udover at der først skulle bruges tid på en del papirarbejde og formaliteter, var der jo ingen der vidste hvornår en mulig køber ville dukke op. Men det var deres beslutning.
Han var blevet ringet op af manden, der ganske kort satte ham ind i tingene, og de aftalte et tidspunkt for besigtigelsen. Imidlertid var det kun ekskonen, der ville være til stede, idet han selv var optaget det meste af tiden. Det var ikke noget problem. Han skulle nok sørge for at han også fik fremsendt tilbudet, og så kunne de tale sammen igen senere.
Ugen efter kørte han fra kontoret ud til adressen. Det var et naturskønt og fredeligt område, ikke langt fra Øresund. Villaen ville komme til at vise sig fra sin bedste side, da solen skinnede fra en skyfri, blå himmel.
Han navigerede sig frem til adressen og parkerede sin mørkeblå BMW i den grusbelagte indkørsel. Da han steg ud, kom en yngre kvinde ham langsomt i møde. Hendes slanke krop var klædt i en tætsiddende kakifarvet nederdel som fremhævede hendes feminine kurver, og bag hendes hvide chemise kunne han fornemme et par små, velformede bryster. Huden var lys, og hun havde et kønt ansigt med lidt fregner om næsen, safirblå øjne og kridhvide tænder. Hendes lange, blonde hår var sat som en hestehale, med et dekorativt spænde af sølv. Hun bød ham velkommen, og de gav hinanden hånden, efterfulgt at lidt høflig småsnak. Da hun vendte sig om for at lede ham ind i boligen, kunne han nyde hvordan nederdelen smøg sig om hendes faste balder, mens hun roligt skridtede af sted foran ham på sine smukke, silkeglatte ben.
Han kunne ikke begribe hvordan nogen mand kunne have fået sig selv til at forlade så tiltalende en kvinde. Men denne måtte jo have haft sine grunde som ikke kom ham ved. Under alle omstændigheder ville hun næppe få vanskeligt ved at finde sig en ny og mere loyal partner. Han ville skyde hende til at være midt i trediverne, om end hendes ungdommelige udseende gjorde det lidt svært at gætte.
‒ Jeg kan desværre ikke byde dig på noget, sagde hun med et smil. ‒ Huset er helt tomt.
Et øjeblik blev han fristet til at svare, at det var da en sandhed med modifikationer, men en sådan bemærkning måtte han hellere holde for sig selv.
‒ Det gør ikke spor, sagde han i stedet. ‒ Jeg skal alligevel hurtigt videre.
Hendes væsen virkede meget mildt og venligt, og han syntes at hun smilede til ham med et lille glimt i øjet. Men måske var hun blot sådan over for alle, ikke mindst en ejendomsmægler der skulle vurdere huset og eventuelt senere stå for salget. Han var dog selv heller ikke værst, hvis han selv skulle sige det. Hans mørke hår, solbrændte hud og atletiske figur gjorde sit for at skabe et positivt første indtryk af ham. Pænt var han også klædt på, i et par sorte benklæder og en lys, kortærmet skjorte. De øverste knapper var åbne, så man lige kunne skimte lidt af håret på brystkassen. Sit ydre til trods havde han endnu ikke haft større held med at finde en ny kvinde at leve sammen med. Måske havde han på det seneste begravet sig i for meget arbejde, for at distrahere sig selv fra bevidstheden om hvad der manglede.
‒ Jeg talte lige med min eksmand inden du kom, sagde hun. ‒ Muligvis kan han alligevel nå at dukke op og være med til at aftale nærmere.
Han havde ellers lige glædet sig over at han fik mulighed for at nyde hendes selskab alene.
‒ Så er I trods alt stadig lidt på talefod? Spurgte han, og ærgrede sig straks over at han allerede kom til at vove sig lidt ind på hendes privatliv.
Hun rystede på hovedet.
‒ Nej, det vil jeg ikke påstå, svarede hun. ‒ Kun hvad angår formaliteter. Størstedelen af vores kommunikation sker via advokaten.
Heldigvis klarede han frisag. Det virkede ikke til at hans spørgsmål havde været upassende for hende.
‒ Du er også jurist? Spurgte hun. ‒ Har du haft med skilsmisser at gøre?
Nu var det hende, der tog initiativ til at lade samtalen glide væk fra det saglige.
‒ Kun privat, hørte han sig selv svare. ‒ Jobmæssigt har mit område kun været boligsagerne.
Hendes øjne lyste op, mens hun betragtede ham med endnu større interesse.
‒ Hvorfor blev du skilt?
Hun havde tvunget ham ud på usikker grund. Det var længe siden at han havde snakket med nogen om den slags i det hele taget.
‒ Min kone fandt sammen med en anden gennem sit arbejde, forklarede han.
Igen rystede hun på hovedet. Hun stod over for ham med armene krydset lige under brysterne.
‒ Så er vi to i samme båd, sagde hun. ‒ Min mand begyndte at have noget kørende med en yngre sekretær. Er det ikke bare klassisk?
Det var pudsigt at deres skæbner skulle vise sig at ligne hinanden så meget. Han var dog stadig ikke sikker på om der kunne være tale om gensidig interesse, og turde heller ikke sætte sig for at undersøge det nærmere lige på dette tidspunkt. Inden han kunne nå at svare, fortsatte hun.
‒ Deres affære stod på i mindst et halvt år inden jeg afslørede dem. Da forstod jeg bedre hvorfor jeg i al den tid måtte undvære kys, kærtegn, berøringer, samvær… Han havde nok i hende, og det blev stadigt sjældnere at han overhovedet var hjemme.
Hun sukkede opgivende.
‒ Jeg ved snart ikke hvor længe det er siden, jeg sidst har fået pik.
Han blev helt paf over dette ligefremme ordvalg. Straks vendte hun sig da også mod ham med et beklagende smil.
‒ Undskyld mit sprog!
Imidlertid slog han det hen med en bemærkning om at det var forståeligt nok at hun stadig var følelsesmæssigt påvirket af hele sagsforløbet.
Selve rundvisningen foregik i øvrigt ganske normalt. Boligen var i et enkelt plan, med kælder og loftsrum og to badeværelser. Dertil var der bryggers og dobbelt carport. I forlængelse af dagligstuen fandtes både udestue og terrasse ud til en ugenert, mellemstor baghave. Alt i alt en meget attraktiv bolig, som nok heller ikke skulle blive så svær at få afsat.
Til sidst nåede de frem til køkkenet, hvor der sikkert havde været flere skænderier end samtaler gennem den seneste tid. Alt fremstod nyt og velholdt, med alt i indbyggede hårde hvidevarer, kogeø, skuffer og skabe uden greb og så fremdeles. Det var heller ikke så længe siden at de havde revet det gamle køkken ned og fået dette nye monteret efter deres egne ønsker. Dengang der endnu var fælles fodslag.
Hun strøg hånden henover bordpladen.
‒ Vi anskaffede køkkenet til halvtredstusinde, alt inklusive. Så det var jo billigt sluppet. Egentligt er det jo latterligt, for vi fik alligevel aldrig brugt det ret meget, som du jo også kan se.
Han åbnede prøvende en af skufferne og lukkede den igen.
‒ Ja, det ser meget fint ud, bekræftede han.
Hun kiggede interesseret på ham.
‒ Laver du selv mad derhjemme? Ville hun vide.
Han måtte rømme sig en gang, da han ikke var vant til at blive stillet så mange personlige spørgsmål af sælger. Men det skadede vel ikke.
‒ Ja, jeg elsker at lave mad, svarede han oprigtigt.
Hun lyste atter op i et smil.
‒ Min eks kunne ikke engang finde ud af at koge et æg uden at det brændte på. Ja, ingen af mine tidligere bekendtskaber har kunnet finde ud af at begå sig i et køkken. Eller vaske tøj. Eller gøre rent. Være romantiske. Intet der havde noget med det huslige eller følelsesmæssige at gøre.
Han lyttede tålmodigt og interesseret. Mens hun talte, trådte hun langsomt tættere på ham, indtil hun kom til at stå lige foran ham. Så tæt på at han kunne mærke hendes åndedræt mod sin hud.
‒ Der er så mange mænd der ikke har nogen…
Hendes hånd tog resolut fat i hans bukser ved skridtet, der hvor han dannede en lille fold, og hun fik et solidt greb, så han gispede forskrækket.
‒ … Nosser. Sådan nogen som dem her. Store, fyldige nosser. En rigtig mand. Hvorfor er der bare ikke flere af jeres slags? Hvorfor skal jeg have besøg af en ejendomsmægler for endelig at finde nogen?
Spørgsmålene var retoriske, men han anede heller ikke hvad han skulle svare.
‒ Jeg forstår det ikke, sagde hun og rev lynlåsen i hans bukser ned.
Han blev nok engang overrumplet af hendes kompromisløse fremfærd. Hun gik ned på knæ foran ham og stak fingrene ind gennem den åbne lynlås. Det gibbede i ham da han mærkede hendes negle tage fat i hans underbukser. Hun fandt åbningen i dem og krængede den op med en sådan ivrighed, at hun næsten ødelagde syningerne omkring. Hans uforberedte pik væltede ud af bukserne, og hun førte hånden gennem hullet og hev nosserne med ud i det fri. Hun vejede dem i sin lille hånd og lod fingrene forsigtigt føle rundt om den bløde pose med de hårde sten. Berøringerne begyndte at give hans mandighed fornyet oprejsning, i spændt forventning om hvad hun ville give sig til at gøre. Svaret lod ikke vente længe på sig. Hun bøjede sig frem mod nosserne og omsluttede dem så meget hun kunne med sine fugtige læber. Sugede den ene af stenene ind i sin mund og lod den smutte ud igen. Fandt den anden og kærtegnede den på samme måde. Slikkede op ad sækken og nappede til stenene. Sugede dem ind, suttede på dem, slikkede dem med tungen og lod dem smutte ud igen. De var spændstige af tilbageholdt sæd.
Hendes tunge vandrede fra sækken og op til roden af hans store, kraftige pik. Fortsatte langsomt op ad skaftet med sin fugtige, kælende tunge, i længere og længere strøg. Hans skaft blev glinsende hele vejen rundt af spyttet fra hendes appetitvakte gane, idet hun gav sig god tid til at smage hver en centimeter af ham. Hendes hånd tog atter fat i nosserne, som hun samtidigt begyndte at klemme blidt og ae forsigtigt. Pulsen blev ved med at stige, efterhånden som hun fik arbejdet sig op imod spidsen, og der var lang vej. Hendes tunge slikkede ham med små, hurtige strøg, henover den knudrede stamme. Til sidst nåede hun op til underkanten af spidsen, hvor hun stimulerede ham på det kritiske punkt, men gjorde det blidt, så han ikke bristede for tidligt. Men skønt han længe havde ventet på et øjeblik som dette, gav han sig tålmodigt og udholdende hen til hendes frække munds forgodtbefindende.
Endelig nåede hun op til glansen og omsluttede den tæt med sine læber, mens tungen dansede lystigt rundt om den. Hun kyssede den og omsluttede den alleryderst med sine knugende læber. Omsluttede og strøg tilbage, og for hver gang bevægede hun sig et stykke længere ned. Til sidst lod hun sine læber gribe fat om hele spidsen, så de hvilede mod underkanten, hvor det lange skaft sluttede. Med spidsen i sin mund lod hun tungen drille ham, mens hun forsigtigt lod tænderne bore sig ind i kødet. Det gav ham en let smerte, der stillede sig i kontrast til velbehaget ved hendes våde mund og, bløde læber og livlige tunge.
Snart løsnede hun sit bid og lod i stedet de tæt omsluttende læber arbejde sig ned ad skaftet, idet hun lod dem stryge frem og tilbage i langsomme, masserende bevægelser. Hans nosser hvilede stadig i hendes ene hånd, og med den frie hånd tog hun nu fat om roden af skaftet og brugte nu også den til at stryge frem og tilbage, i takt med læbernes glid. Hun nåede til sidst langt ned ad hans skaft, mens læberne strøg hurtigere og hurtigere fra spidsen og ned mod roden.
Da han følte at tiden var inde, greb han blidt fat i hende og fik hende til at rejse sig op fra gulvet igen. Han lagde armene om hende og trykkede hende ind til sig, mens hånden fandt den lille lynlås i hendes nederdel omme bag hendes ryg. Den blev åbnet, så nederdelen faldt til jorden og efterlod hende stående i sin hvide g-streng. Hans store, grove næver greb fat under hendes frie balder og løftede hende op, så hun instinktivt lagde armene om hans hals og slog benene om hans talje. Hun blev båret hen til køkkenbordet, hvor han satte hende fra sig og flåede trusserne af på et sekund. Hans kluntede fingre tog dernæst fat i chemisen, som han hurtigt gav sig til at åbne knap for knap. Den blev krænget af og smidt væk, så kun hendes bh var tilbage. Han hægtede bh’en af og filtrede den af hendes skuldre.
Nøgen sad hun nu foran ham med håndfladerne i bordpladen, svajende let bagud med buet ryg og løftet hage, og med benene let adskilte. Hun var fantastisk smuk. Han lagde hånden på hendes ene skulder og lod den langsomt glide ned ad hendes spændte ryg, helt ned til det sted hvor lænden mødte balden, som han tog et hårdt greb i. Hendes brystvorter strittede mod ham, og han bøjede sig ind mod hende til det ene bryst. Hans tunge slikkede om brystvorten, drillende, som en lille sød hævn, og bed i det faste kød. Hun vred sig på køkkenbordet og knurrede af vellyst. Langsomt nærmede han sig den lille knop med sin tunge, og sugede den ind i sin mund, så hun stønnede. Hun tog fat om brystet og hans nakke og tvang ham til at gå mere håndfast til værks. Tungen hvirvlede pirrende rundt om brystvorten, som han samtidigt suttede og slikkede det bedste han kunne. Hans mund fandt vej til det andet bryst og gav det samme behandling, mens hans anden hånd samtidigt greb fat i den anden balde. Langsomt blev hun rykket frem mod bordkanten og lagt ned, mens han selv nærmede sig hende og hendes skød. Spidsen af hans pik stødte mod hendes kønslæber og prikkede til dem. Hendes øjne var lukkede, og hun ventede blot på hans entre. Pludseligt kom den, i et enkelt, dybt hug, så hun gav et kort, frydefuldt skrig fra sig.
Han startede med de langsomme, dybe stød, der bearbejdede hendes stramme mis og varmede dem begge op. Hun blev fyldt helt ud af hans kæmpe pik, mens stenene taktfast slog mod hendes mellemkød. Efter et øjebliks indledning, løftede han hende op igen, så hun atter måtte lægge benene og armene rundt om ham, mens han begav sig ud på midten af køkkengulvet med hende. Hun vuggede op og ned i hans favn, godt hjulpet af hans hænder, der støttede hende under balderne. Planløst fortsatte han ud af køkkenet med hende og endte i stuen. Lyset fejede ind over dem gennem de store, åbne vinduespartier. Hun brugte sit underliv godt, og nøjedes ikke blot med at hoppe mekanisk på hans pik, men roterede i varierende mønstre mens hun lod sig sænke helt ned til roden. Hendes bryster dansede samtidigt lystigt rundt for øjnene af ham, og han kunne mærke hvordan hendes negle borede sig mod hans hud.
Der gik ikke længe inden hun himlede med øjnene og begyndte at knuge fastere om ham med sit underliv. Vellyden af hendes skrig da hun blev taget af den pludselige orgasme, bragte ham selv endnu tættere på højdepunktet, og han måtte løfte hende af sig for ikke at komme i hende. Benene eksede under hende, og hun sank straks ned foran ham igen og greb på ny fat om hans skaft, som hun energisk gav sig til at massere med hånden.
Systemet som gennem flere år havde ligget i dvale, var nu ved at gå i aktion igen. Hun åbnede munden og lænede sig lidt frem mod udspringet, så hun kunne nå spidsen med sin tunge. Det hele sydede i ham og lagde an til kulminationen. Hendes øjne lukkede sig i, da hun fornemmede hans spændinger under huden.
Med et brøl blev det hans tur til at give efter, så det rungede ud i hver en afkrog af den tomme villa. De første par sprøjt forsvandt i hendes mund, resten lod hun plaske vilkårligt ud over sig i store, hvide kaskader. I takt med at han blev tørlagt og skrumpede ind, blev hendes håndbevægelser gradvist langsommere. Hun smilede begejstret op til ham, og hans veltilfredse blik mødte hendes øjne. Inden han var blevet helt slap igen, tog hun ham i munden og slikkede det sidste væk. Han var forpustet som havde han været ude på en lang løbetur, og måtte gribe sit lommetørklæde for at tørre sveden af panden. Da hun var færdig, lagde hun det hele tilbage på plads i hans underbukser og lukkede lynlåsen i hans benklæder igen. Bortset fra at han endnu var rød og opkogt i hovedet, kunne man ikke se på ham at han lige havde taget sig en rask hyrdetime med sælger.
Hvor lang tid det i praksis var stået på, lod sig ikke afgøre, men han kom til at kigge på sit ur, da han havde for vane at holde øje med klokken gennem sine travle arbejdsdage. Og hans tidsplan var for længst skredet.
‒ Pokkers også, udbrød han. ‒ Jeg skulle have været ude hos en anden kunde.
Hun kiggede bebrejdende på ham.
‒ Går du allerede? Udbrød hun. ‒ Hvem er den vigtige kunde, om jeg må spørge?
Han tog hendes hænder og hjalp hende op.
‒ Et ældre, lykkeligt ægtepar, svarede han beroligende.
Hun fulgte ham modvilligt gennem stuen til entréen hvor han havde efterladt sin mappe i vindueskarmen. Hurtigt fandt han nogle papirer frem, og udfyldte dens tomme linier og rubrikker.
‒ Jeg noterer vores vurdering i dette felt, og ved siden af har jeg noteret hvor længe vurderingen gælder fra dags dato, hvis du er interesseret i at antage os til din sag. Som sagt er det afgivet helt uforpligtende.
Det overraskede ham selv hvor hurtigt han var skiftet tilbage til sin professionelle rolle som boligadvokat efter at være trådt ind som hendes elsker. Hun smilede overbærende ad den pudsige situation.
‒ Og det andet? Spurgte hun forventningsfuldt.
Han stak hånden i sin mappe og fiskede sit visitkort frem. Vendte det om og noterede sit private telefonnummer på bagsiden. Han rakte det til hende.
‒ Lad os tales ved i aften, foreslog han.
Hun tog hans kort med en forstilt henholdende mine.
‒ Det vil jeg sandelig overveje, sagde hun drillende.
En digitaliseret melodi bredte sig med stigende lydstyrke. Tonerne kom fra hans skjortelomme. Han undskyldte sig og fandt hastigt sin telefon frem. Inden han besvarede opkaldet, rakte han hende sin kuglepen, så hun kunne skrive under på at have modtaget papirerne.
‒ Det er Christian Damgaard, sagde han med en dyb, forretningspræget stemme.
Nogen summede i den anden ende.
‒ Jeg beklager forsinkelsen, sagde han. ‒ Der skete et mindre færdselsuheld som kom på tværs på min vej over til jer, men jeg når frem om små ti minutter.
Telefonen summede igen, og han sagde på gensyn til det ventende ægtepar.
‒ Var de utilfredse? Spurgte hun.
Han stak telefonen tilbage i lommen.
‒ Nej, de var heldigvis forstående, svarede han.
Det var blevet på tide at komme videre. Hendes eksmand var ikke nået frem, men han kunne være lige på trapperne. Hun åbnede døren for ham og lod ham træde ud i solskinnet.
– Er det et stressende job? Spurgte hun bekymret, mens hun fulgte med ham udenfor på bare tæer.
Han havde ganske vist fået travlt, men gik kun langsomt tilbage til sin bil.
‒ Til tider, svarede han. ‒ Men jeg holder meget af mit arbejde.
De nåede frem til bilen ved indkørslen, og hun var gået med ham, selvom hun var nøgen.
‒ Vil du køre med? Spurgte han spøgefuldt.
Hun grinede hjerteligt.
‒ Nej, jeg har også selv nogle ting, jeg skal nå i dag.
Han lagde armen om hendes talje og krammede hende blidt.
‒ Tak fordi De gav mig muligheden for at vurdere Deres ejendom, sagde han med ironisk distance.
Hun lænede sig frem og kyssede ham blidt i nakken.
‒ Det er mig der takker Dem, svarede hun.
Han lod hånden glide kærligt ned over hendes bare numse, inden han steg ind i vognen.
‒ Vi snakkes, sagde han og lukkede døren efter sig.
Motoren blev startet og brummede sagte under den store kølerhjelm.
‒ Kør forsigtigt, sagde hun gennem den åbne rude. ‒ Og god arbejdslyst!
Han sendte hende et fingerkys og bakkede langsomt ud ad indkørslen. Hun vinkede til ham, indtil han kom ud på vejen og fortsatte med et dyt i hornet. Både i overført betydning og i bogstaveligste forstand.
At han skulle videre til det lykkelige, ældre ægtepar, viste sig at blive symbolsk. Der gik nemlig ikke længe inden denne yngre kvinde ikke mere blot var endnu en sælger, men derimod intet mindre end hans kommende, nye og smukke kone.
Skrevet af theCrown