Læs også:
Glædesskibet – Del 2: Bryllyppet
Glædesskibet – Del 3: De svenske fyre
Glædesskibet – Del 4: Far og søn
Glædesskibet – Del 5: Brudeparret
Søde, unge Mona har brugt alle sine penge på at rejse rundt i Sydeuropa, så hun reflekterer på en annonce om et blive stuepige og servitrice på et lille krydstogtskib.
Der bliver hurtigt ringet tilbage, og efter jobinterview og personlighedstest kommer hun om bord på skibet i Nice. Hun får anvist en lille kabine, og bliver bedt om at skifte tøj og være parat til et møde med “Vor Mor”, som det siges, senere på eftermiddagen. Hun klæder sig af i den trange kabine, og går ud i det mikroskopiske badeværelse. Da hun kommer ud fra badet opdager hun, at hendes eget tøj er blevet fjernet, og i stedet finder hun en lille dragt, et par høje men praktiske sko af bedste kvalitet og et lille udvalg af strømper. Ingen trusser. Dragten ligner en kort kjole med tætsiddende udringet overdel, men er i realiteten som en kittel, med små trykknapper, der med et enkelt tag, vil kunne blotte hende. Hun vælger et par lyse knæstrømper, og ifører sig, uden egentlig at tænke andet end, at det måske er en fejl, resten af den sparsomme beklædning.
Der er lidt tid inden hun skal deltage i et orienteringsmøde, og kommer forbi en næsten tom bar hvor en ung mandlig bartender er i færd med at gøre klar til eftermiddagens ryk ind. Hun synes om bartenderen og spørger om hun skal hjælpe, og om det måske er der i baren hun skal arbejde. Han smiler varmt til hende og fortæller, medens han som det naturligste i verden, lader hånden glide op under det korte skørt, hvor han forsigtigt kærtegner hendes blottede balder, at hun skal arbejde over hele skibet, hvor der er nogen der har brug for hende.
I løbet af et øjeblik har hans hånd fundet hendes skedeåbning der allerede er varm og våd. Hun føler et stort behov for at være føjelig og for at glæde den fremmede ved at imødekomme hans ønsker. Det hele befordres af en dejlig lystfølelse, der gennemstrømmer hele hendes krop, som snart efter er bøjet ind over den indre lavere del af bardisken, medens bartenderen forsigtigt trænger op i hende bagfra. Han er dejlig hård og hun nyder de dybere og mere hårde stød der snart følger efter, og den tydelige lyst hvormed han tager hende.
Der går ikke længe inden hun mærker varmen fra hans udløsning i sit indre, og hvordan han mister kraften med de sidste sød, mens han tømmer sig. Da han forsigtigt trækker sig ud af hende, vender hun sig imod ham, for efter et lille kys at gå ned i knæ og tage hans allerede halvslappe lem i munden, for at slikke det fint ret igen.
Under hendes behandling begynder lemmet snart at rejse sig igen, og hun har ikke andet ønske end at fortsætte til hun kan tilfredsstille ham med endnu en udløsning, men han skubber hende blidt fra sig og siger lidt kryptisk, at der jo også skal være noget til gæsterne.
Kort efter dukker to unge medarbejdere op, og beder hende følge med til “Salonen”, her klæder de hende af, og den unge kvinde går med hende i bad og vasker hende medens den unge mand forbereder et klyster som han med kvindens hjælp fører op i hendes skede, for at skylle efterladenskaberne fra bartenderen ud. I samme manøvre rengøres også hendes tarm.
Efter badet tørrer de hende grundigt og hun blive anvist en stol i hvad der mest ligner en frisørsalon, og et mindre team af specialister går i gang med at klargøre hende: Håret bliver studset, friseret og sat, neglene filet og lakeret og underlivet klippet, barberet og vokset, så hun efterlades med en sød lille rundet dusk over venusbjerget. Endelig får hun lidt massage, makeup og parfume, inden hun igen bliver iført bliver iført den sparsomme beklædning.
Herefter er der et kort møde med en af lederne af det, som det kaldes, Glædesafdelingen. Det er en af tre ældre kvinder, gamle koner faktisk, der under fællesbetegnelsen “Vor mor” forestår den daglige drift af denne del af skibets aktiviteter. Vor Mor fortæller hende, at selvom hun godt nok havde søgt ansættelse som stuepige og servitrice, så viser hendes personprofil, at hun vil gøre bedre gavn som glædespige.
Hun er naturligvis ikke tvunget, men det nye job er særdeles lukrativt, og skibet er, som hun allerede har erfaret, udstyret med det ypperste i luksus og komfort, som skal gøre det så behageligt som muligt for pigerne, “Så I kan være mest muligt for vore gæster. Skal man rigtig have noget ud af denne branche, skal man kunne li’ det. Og det tror jeg du kan.” siger konen, og understreger at der lægges helt afgørende vægt på pigernes sikkerhed
Mona realiserer noget overrasket, at hun bliver bedt om at prostituere sig, men føler sig underligt tryk ved situationen, hun føler sig dejlig varm indeni med en let kilderen i maven, ved tanken om at skulle stille sig til rådighed for fremmede mænd. Så uden egentlig at tænke så meget over det indvilliger hun. Den gamle kone takker og lykønsker hende med valget, hvorefter hun bliver instrueret om, at her, som i alt anden forretning gælder det, at kunden altid har ret, og at det er hendes pligt så vidt muligt altid at efterkomme kundernes ønsker, for så vidt det ikke er til skade for hende selv.
Herefter taler de lidt om hvordan hendes profil i skibets katalog over pigerne skal se ud, og hun får besked på at møde op til en præsentation overfor passagererne af hende og en anden ny pige, først på aftenen. Til sidst får hun udleveret et vagtskema, med besked på at hun er velkommen til også at stille sig til rådighed på sine frivagter, og at det naturligvis vil blive charget. “det er ikke sådan, at vi opfordrer til konkurrence, bestemt ikke, hovedvægten er så absolut på kvaliteten, men nogle piger vil gerne tjene lidt ekstra”, forklarer Vor Mor.
Skrevet af Alex Canyon
Læs også:
Glædesskibet – Del 2: Bryllyppet
Glædesskibet – Del 3: De svenske fyre
Glædesskibet – Del 4: Far og søn
Glædesskibet – Del 5: Brudeparret
Loading...
